Området

Ristinge/Hesselbjerg badestrand er den bedste sandstrand på Langeland. Det er en rigtig familiestrand, som er meget børnevenlig med sandbund og badebro.

På vandet er der rig mulighed for at sejle i kajak og der er en separat strand til windsurfing. Det er også populært at fiske fra stranden eller fra båd.

I området er der masser af muligheder for at vandre på de mange vandrestier samt cykle rundt på de smalle hyggelige veje. Favorit-stederne er: Ristinge Klint, Ristinge Hale, Ristinge havn, Tryggelev Nor, Nørreballe Nor og ”Junglestien”.

Længere mod syd er der Gulstav Klint med den specielle stenstrand, samt Gulstavmose hvor man kan se de vilde heste.

Langelands Golf Klubs spændende 18 hullers golfbane ligger i en afstand af 7 km. Tennisbane kan lejes hos Ristinge Feriepark, som ligger 2 km væk.